Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Juleklejner

Juleklejner

Juleklejner bagt i olie

250 g hvedemel
1/4 tsk. hjortetaksalt
1/2 tsk. kardemomme
60 g blødt smør
1½ stk. æg
2 spsk. fløde
90 g sukker
Fint revet skal fra en citron
1 liter olie til stegning af klejnerne.
 
Fremgangsmåde:
Sigt alle de tørre ingredienser i en stor skål. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det hele sammen til en dej. Drys lidt mel på en tallerken og læg dejen der. Sæt den på køl i en ½ til 1 time.

Drys mel på bordet og rul den til en tykkelse på ca. 5 millimeter. Husk at vende dejen engang imellem for at få en ensartet tykkelse, så den ikke klister sig fast i bordet. Skær dejen ud i rudeform ca. 5 cm x 5 cm. I midten snittes en revne på ca. 1½ cm.
Den ene spids af ruden trækkes ned igennem revnen og tilbage, så man laver en slags sløjfe på dejen. Læg klejnerne på et bageark eller på en plade med bagepapir.
 
Olien varmes til 170-180°C i en gryde og klejnerne steges i olien til de er gyldne og færdigbagte i ca. 3-4 minutter. Med en hulske tages de op af olien og lægges på et viskestykke til afdrypning.
 
Til servering kan der evt. drysses noget flormelis ovenpå.