Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Juletiramisu

Juletiramisu

Jule tiramizu med amaretto syltede kirsebær

6 personer
 
Amaretto syltede kirsebær
40 stk. kirsebær (frossen eller friske uden sten)
100 g sukker
1 dl vand
70 ml amaretto likør
En stang kanel
 
Fremgangsmåde:
Vand, sukker og kanel koges op og hældes over kirsebærrene. 
Når blandingen er afkølet tilsættes amarettolikøren.
Sættes på køl i minimum en uge. Gerne længere.
 
Jule tiramizu
18 stk. amerettosyltede kirsebær
60 g pasteuriserede hele æg
60 g flormelis
400 g mascarpone flødeost
50 ml Marsala likør
20 ml Kahlua
9 stk. Lady fingers
3 dl meget kraftig, varm kaffe
30 g flormelis  
20 ml Kahlua
Fremgangsmåde:
Kaffe, flormelis og Kahlua blandes.
 
Æg og flormelis piskes stift. Æggemasse, mascarpone, marsala og Kahlua blandes og piskes sammen til en jævn masse med en konsistens som flødeskum. (Der skal bruges en stor skål). Lady fingers skæres over og dyppes i den varme kaffelage - to halve kommes i hvert glas. Derefter fyldes glassene halvt op med mascarpone creme, 3 syltede kirsebær kommes i og dækkes med resten af cremen. Desserten sættes på køl til den skal bruges. Kan tilberedes dagen før.

Pynt før servering: 
Hvid chokolade høvles og drysses på. Der sigtes et tyndt lag kakao blandet med lidt støt kanel. Pynt med kirsebær. Desserten kan også serveres med syltede kirsebær med lage.