Pulled pork i trykkoger med coleslaw
Pulled pork i trykkoger - med coleslaw
6-8 personer
1 - 1,5 kg nakkesteg
Gode burgerboller
Krydder-rub:
1 dl brun farin
1 spsk. sød paprika
0,5 spsk. chillipulver
0,5 spsk. cayennepeber
1 spsk. salt
1 spsk. friskkværnet peber
Coleslaw: 1 lille hvidkålshoved eller et stort spidskål, fintsnittet
6-8 revne gulerødder
4-5 dl cremefraiche 9%
1 spsk. rørsukker
2 spsk. Dijon sennep
salt og peber
1. Bland alle de tørre ingredienser til rubben. Gnid den afpudsede nakkesteg med krydderblandingen, og vacumpak stegen . Læg den på køl, gerne natten over.
2. Brun kødet grundigt i lidt olie i trykkogeren, og hæld ca. 1 liter god fond ved. Er din trykkoger ikke stor nok til en hel steg, deler du den bare i 2 stk. så den kan være der. Sæt låget på trykkogeren, lås det og kog op til fuldt tryk. Skru ned, så trykket holder sig på halvt tryk. Lad koge ca. 2 timer. Fjern gryden fra varmen, og lad den stå til trykket er gået af, ca. 15 min.
3. Tag stegen op, og træk kødet fra hinanden med 2 gafler.
4. Rør alle ingredienserne til coleslaw sammen. Kom en god portion coleslaw i burgerbollen og top op med pulled pork.
God appetit!