Koteletter i fad med peberfrugter og ris med majskerner
Koteletter i fad - med peberfrugter og ris med majskerner
4 personer
Tid: 15 minutter. Ovntid: 25 minutter.
4 svinekoteletter
olie til stegning
2 røde peberfrugter
pinjekerner
Paprikasauce:
1 rødløg
4 fed hvidløg
1 rød chili
2 spsk sød paprika
1 citron, usprøjtet
4 spsk hvidvinseddike
2 spsk worcestershiresauce
1 håndfuld frisk basilikum
Tilbehør:
4 friske majskolber
4 dl jasminris
1. Brun koteletterne på begge sider i olie på en stor pande. Læg dem med stegefedtet i et ovnfad.
2. Rens peberfrugterne, skær dem i strimler, og fordel dem oven på koteletterne.
3. Kog risene efter anvisningen på emballagen.
4. Paprikasauce: Blend alle ingredienserne til saucen sammen i en minihakker.
5. Hæld paprikasaucen over koteletterne, og drys med pinjekerner. Steg koteletterne færdige i ovnen ved 180º i ca. 25 minutter.
6. Pil majskolberne, og skær kernerne af med en skarp kniv (stil kolben lodret, og skær fra top mod bund). Læg majskernerne i en gryde med kogende, letsaltet vand i 2 minutter. Afdryp, bland dem med de kogte ris, og server som tilbehør til koteletter i fad.