Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Juleglaseret skinke med broccolisalat med appelsin

Juleglaseret skinke og broccolisalat med appelsin

Juleglaseret skinke og broccolisalat med appelsin

4 personer

Tid: 25 minutter. Kogetid: 1 time. Ovntid: 15 min.

 

2 kg bayonneskinke

2 laurbærblade

4 peberkorn

160 g brun farin

3-4 spsk dijonsennep

16 nelliker

 

Broccolisalat:

100 g frisk rødkål

2 gulerødder

1 rød peberfrugt

1 fennikel

300 g broccoli

2 appelsiner

50 g cashewnødder

 

Ingefærdressing:

½ dl olivenolie

½ dl hindbæreddike

1 spsk sirup

2 spsk tamarisoja

1 tsk friskrevet ingefær

 

Tilbehør: groft brød

 

1. Dæk skinken med koldt vand i en gryde. Tilsæt laurbærblade og peberkorn, og bring langsomt i kog. Skum for urenheder, og kog svagt under låg i ca. 30 minutter pr. kg. Sluk, og lad skinke stå i kogelagen, til den skal glaseres.

2. Rør farin og sennep sammen. Fjern net og svær fra skinken, og rids fedtet. Stik nelliker ind i fedtet, og smør farinblandingen på. Steg skinken i en 200º varm ovn i ca. 15 minutter.

3. Broccolisalat: Snit rødkål fint. Rens de øvrige grøntsager, og skær dem i tændstiktynde strimler. Skær appelsinkødet i tern.

4. Ingefærdressing: Rør ingredienserne sammen, og vend broccolisalaten heri. Drys med hakkede nødder, og server til skinken sammen med groft brød.

I samarbejde med MAD!