Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Flanksteak med grillet fennikel og tomatsalat

Flanksteak med grillet fennikel og tomatsalat

 

Flanksteak - med grillet fennikel og tomatsalat

4 personer

Tid: 30 minutter - grilltid: 12-16 minutter

 

1 stor flankesteak (ca. 1.200 g)

 

Kryddermarinade:

¼ dl solsikkeolie

fintrevet skal af ½ limefrugt

6 stilke citrontimian

2 fed hvidløg, revet

1 spsk paprika

salt og peber

 

Grillet fennikel:

2 fennikler

1 spsk solsikkeolie

salt og friskkværnet peber

 

Tomatsalat:

500 g tomater

100 g feta

100 g sorte oliven uden sten

olivenolie

salt og friskkværnet peber

 

Tilbehør:

1 kg nye kartofler

 

1. Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.

 

2. Afpuds flanksteaken for fedt og sener.

 

3. Kryddermarinade: Rør ingredienserne til kryddermarinaden sammen. Gnid flanksteaken med marinaden, 10 minutter før den skal på grillen.

 

4. Steg flanksteaken på en varm grill i 6-8 minutter på hver side. Lad den hvile i 5 minutter.

 

5. Grillet fennikel: Rens fenniklerne (gem de grønne duske til salaten). Skær fenniklerne i kvarter. Vend dem i olie, og læg dem på grillen et sted, hvor der ikke er så kraftig varme. Steg dem i 1 minut på hver side, til de er lidt møre, men stadig har bid.

 

6. Tomatsalat: Skyl tomaterne, og skær dem i grove tern. Vend dem med smuldret feta, sorte oliven og olivenolie, og krydr med salt og peber.

 

7. Vend grillet fennikel sammen med tomatsalaten, og pynt med de grønne duske fra fenniklerne. Servering: Skær flanksteaken i ½ cm tykke skiver, og server med kogte kartofler, grillet fennikel og tomatsalat

I samarbejde med MAD!