Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Samosa med kartofler og raita med mynte

Samosa

Samosa - med kartofler og raita med mynte

4 personer Tid: 40 minutter

 

1 pakke filodej

1 æg til pensling

4 dl olie til stegning

 

Kartoffelfyld:

1 lille løg

150 g kogte kartofler

½ tsk spidskommen

½ tsk karry

2 cm friskrevet ingefær

½ tsk salt

1 spsk olivenolie til stegning

50 g fine ærter (fra frost)

tørrede chiliflager

 

Raita med mynte:

2 tsk spidskommen

1 fed hvidløg

2 dl græsk yoghurt 10%

5 spsk finthakket, frisk mynte

salt og peber

 

1. Raita: Rist spidskommen let på en tør pande, til det dufter. Tag det af panden. Knus hvidløgsfeddet. Rør yoghurten sammen med spidskommen, hvidløg, finthakket mynte, salt og peber.

2. Kartoffelfyld: Pil løget, og skær det i tern. Skær de kogte kartofler i tern. Rist spidskommen, karry, ingefær og salt let i olie på en pande. Tilsæt løg og kartofler, og lad dem stege med påpanden. Kartoflerne må gerne blive let mosede. Vend ærter i, og tag panden fra varmen.

3. Skær filodej i kvadrater på ca. 12 x 12 cm, og pensl kanterne med æg. Læg 2 spsk kartoffelfyld på hvert dejstykke, krydr med chiliflager, og fold dem sammen til en trekant (brug æg som lim).

4. Steg samosaerne i olie på en pande i ca. 1 minut på hver side, og afdryp på køkkenrulle.

I samarbejde med MAD!