Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Kartoffelpizza med rødløg og kørvelolie

Kartoffelpizza med rødløg og kørvelolie

Kartoffelpizza - med rødløg og kørvelolie

4 personer

Tid: 20 minutter + hævetid. Ovntid: 35 minutter.

 

25 g gær

1 tsk salt

½ tsk sukker

2 spsk rapsolie

1½ dl lunet vand

100 g speltmel

ca. 125 g hvedemel

 

Fyld:

3 spsk rapsolie

1 fed hvidløg

1 tsk friskhakket rosmarin

1 rødløg

2 kugler frisk mozzarella

2-4 bagekartofler

salt og peber

 

Gulerodssalat:

1 bundt nye gulerødder

200 g babyspinat

3 spsk rapsolie

3 spsk lys eddike

salt og peber

 

Til servering:

¾ dl rapsolie

1 bundt kørvel

1 bakke skovsyre

 

1. Rør gær, salt, sukker og olie ud i vandet. Tilsæt de 2 slags mel, og ælt godt. Lad hæve i 30 minutter.

2. Tænd ovnen på 220º, og sæt en stor pizzabagesten (eller bare en bageplade) i ovnen. Rul dejen tyndt ud på et ark bagepapir eller et silikone bageark.

3. Fyld: Rør olie sammen med presset hvidløg, og pensl det på dejen. Drys med rosmarin. Top pizzaen med tynde skiver rødløg, grove stykker mozzarella og kartofler i papirtynde skiver. Krydr med salt og peber. Træk pizzaen over på den varme bagesten/plade, og bag i 35 minutter.

4. Gulerodssalat: Skrub og riv gulerødder, og vend med skyllet spinat, olie, eddike, salt og peber.

5. Servering: Bland olien med finthakket kørvel, og dryp det over pizzaen. Top med skovsyre.

Kartofler

I samarbejde med MAD!