Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Marinerede kyllingesticks med grøn salat

Marinerede kylllingesticks med grøn salat

Marinerede kyllingesticks - med grøn salat

4 personer Tid: 25 minutter

 

Ca. 600 g kyllingeinderfilet

solsikkeolie til stegning

træspyd

 

Yoghurtmarinade:

1 dl græsk yoghurt 2%

1 spsk garam marsala

1 fed hvidløg

salt og peber

 

Grøn salat:

2 hjertesalathoveder

½ agurk

1 løg

2 spsk hakket, frisk mynte

 

Til servering: Naanbrød

1. Yoghurtmarinade: Rør yoghurt sammen med garam marsala, knust hvidløg, salt og peber.

2. Læg 1 spsk af yoghurtmarinaden i en stor skål, og rør 2 spsk koldt vand i. Så har du en fin dressing til salaten!

3. Vend kyllingefileterne godt rundt i resten af yoghurtmarinaden. Steg dem i solsikkeolie på en pande, til de er flot gyldne på alle sider. Sæt dem på spyd.

4. Grøn salat: Skyl hjertesalathovederne, og skær dem i tykke både på langs (fjern stokken). Vend salaten i yoghurtmarinaden i den store skål. Skyl agurken, og skær den i små tern. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Vend agurk og løg i salaten sammen med hakket mynte.

5. Server kyllingesticksene med den grønne salat og lunet naanbrød som tilbehør.

I samarbejde med MAD!