Kylling med paprika og tzatziki med radiser
Kylling - med paprika og tzatziki med radiser
4 personer
Tid: 25 minutter - ovntid: 50 minutter
1 stor kylling
saft af 1 citron
3 spsk paprika
700 g nye kartofler
4 stilke rosmarin
olivenolie
salt og peber
Tzatziki med radiser:
1 stor agurk
½ l græsk yoghurt
2% 4 fed hvidløg
10 radiser
olivenolie
salt og peber
1. Tænd ovnen på 180º.
2. Skær eller klip ned langs rygsøjlen på kyllingen fra hals til gumpe. Spred kyllingen ud, og giv den et let tryk, så den bliver lidt flad. Prik den med en gaffel, pres citronsaft ud over hele kyllingen, og dryp med lidt olie. Krydr med paprika, salt og peber.
3. Skrub kartoflerne, og skær store kartofler i halve. Vend dem med lidt olie, rosmarin, salt og peber i et stort ovnfad.
4. Læg kyllingen oven på kartoflerne, og sæt ovnfadet i ovnen i ca. 50 minutter, til kyllingen er gennemstegt, og kartoflerne er helt møre. Tzatziki med radiser:
5. Skyl agurken, riv den groft, og pres den fri for væde. Rør yoghurt sammen med agurk og knust hvidløg. Rens radiserne, skær dem i fine skiver, og vend dem i yoghurten. Smag til med salt og peber, og dryp med lidt olie.