Fiskefrikadeller med laks og tigerrejer
Fiskefrikadeller - med laks, tigerrejer og remoulade
4 personer
Tid: 25 minutter.
500 g torskefilet
1 tsk salt samt peber
1 løg 3 spsk hvedemel
1 æg
1-2 dl sødmælk
5 pillede tigerrejer
100 g laksebøf uden skind
1 bundt dild
smør og olie til stegning
Lynremoulade:
100 g græsk yoghurt 10 %
100 g grov pickles
Til servering:
8 skiver groft rugbrød
1. Hak torskekødet i en foodprocessor/ blender, det må ikke hakkes for fint. Læg det hakkede torskekød i en røreskål, og rør det sammen med salt og peber. Tilsæt fintrevet løg, hvedemel, æg og mælk, og rør til en ensartet fars.
2. Hak rejer og laks i let grove stykker med en kniv på et bræt, og vend dem i torskefarsen sammen med finthakket dild.
3. Steg fiskefrikadellerne på begge sider i smør og olie på en pande, til de er gyldne. Skru ned for varmen, og steg dem færdige i ca. 10 minutter.
4. Lynremoulade: Rør yoghurt sammen med pickles. 5. Server fiskefrikadellerne med remoulade og rugbrød.