Dampet fisk med aspargessalat og rosmarinkartofler
Dampet fisk - med aspargessalat og rosmarinkartofler
2 voksne + 2 børn
Tid: ca. 25 minutter - ovntid 45 minutter
1-2 dorader, ca. 800 g (få fiskehandleren til at rense dem)
2 kviste rosmarin
1 limefrugt olivenolie
salt og peber
Rosmarinkartofler:
1 kg små kartofler
4 stilke rosmarin
2 fed hvidløg
1 limefrugt
2 spsk olivenolie
salt og peber
Aspargessalat:
1 bundt grønne asparges
1 hjertesalat
olivenolie
salt og peber
1. Rosmarinkartofler:
Skræl kartoflerne, og skær dem i papirtynde skiver. Fordel dem i et smurt fad med rosmarin, knust hvidløg og tynde skiver limefrugt.
Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Steg dem i ovnen ved 200º i 25 minutter.
2. Fisk:
Åbn bugen på fiskene, krydr med salt og peber, og læg rosmarin og skiver af lime ind i fiskene. Dryp dem med olie, og pak dem i alufolie.
Skru ovnen ned på 175º, læg fiskepakkerne oven på kartoflerne, og lad det stege i yderligere 20 minutter.
3. Aspargessalat:
Knæk bunden af aspargeserne, og skær dem i skrå skiver.Læg dem i en gryde med spilkogende, letsaltet vand i 3 minutter.
Afkøl i koldt vand, og dup dem tørre. Skyl og pluk salaten. Bland asparges og salat med olie, salt og peber.