Du er her:
Creme brulé med marinerede jordbær
4 personer
Ingredienser:
4 æggeblommer
85 gr sukker (ca. 1 dl.)
Kornene af ½ vaniljestang
1/4 liter piskefløde 38%
1 dl. sødmælk
1 spsk. sukker
12 - 14 jordbær
saft fra 2 appelsiner
evt. 2 - 3 spsk. mørk rom
1. Rør æggeblommer, sukker og vaniljekorn godt sammen. Rør herefter fløde og mælk i æggeblandingen. Sigt blandingen og fordel den i 4 ovnfaste skåle (a ca. 2 dl.). Stil skålene på en bageplade og bag dem midt i ovnen i ca. 50 min. ved 125° C i almindelig ovn. Cremen virker blød når du tager den ud af ovnen, men den sætter sig når den er afkølet. Stil creme bruléerne i køleskabet uden at dække dem til.
2. Rens jordbærrene og skær dem i skiver. Hæld appelsinsaften over og bland evt. med god rom. Lad det hele trække.
3. Drys de iskolde bruléer med sukker og brænd dem med en gasbrænder, til sukkeret har taget farve. Anret en skål med creme brulé på en tallerken med jordbærrene, og server straks.
God appetit.