Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Den kække rejecocktail

Den kække rejecocktail på grillet hjertesalat

 

Den kække rejecocktail på grillet hjertesalat

Vi anretter smukt på den flækkede salat, de tusindes øer dressing rød og sort, sprøde chips. Alt vi kender blot drejet 180 grader. Bum - smagen er intens og tungen triller.

4 personer


Det skal du bruge:

400 g rejer - du bestemmer slags og kvalitet, vi bruger fjordrejer og rømørejer
1 økologisk citron
1 bundt dild
Salt og peber
2 dl skyr
1 spsk. Holms Ketchup
2 hjertesalat
Lidt olivenolie
2 grønne asparges
1 spsk. sennep

Evt. groft brød

Sådan gør du:

Sprøde citronchips:
Citronen, som er økologisk, skæres i skiver og tørres i ovnen natten over ved 60 grader til de bliver sprøde. Men du kan også nappe dem friske.

Dressing:
Pisk skyr med salt, peber, lakrids, ketchup og sennep og smag til.

Salaten skylles, flækkes med stok og pensles med olivenolie. Grilles ca. 2 minutter på grillpanden på den skårne side. Rejer vendes med frisk hakket dild og drysses med lidt salt.

Så skal der anrettes - lun gerne lidt groft brød. Kom den grillede hjertesalat i bunden og kom dressingen over salaten. Drys rejerne over og pynt med aspargesbånd skåret med en tyndskræller, citronchips og dild.