Før du kan begynde at handle i pointshoppen, skal du vælge din Favoritbutik.
Dette gøres på din profilside.

Gå til Min Profil
Gå til Kop & Kande Shop

Æltefrit brød med tranebær og solsikkekerner

Æltefrit brød med tranebær og solsikkekerner

 

Langtidshævet brød - med tranebær og solsikkekerner

Tid: 15 minutter Hævetid: Mindst 7 timer, gerne natten over

Bagetid: 50 minutter

15 g gær

4 dl koldt vand

1 spsk salt

1 spsk akaciehonning

2 spsk olivenolie

50 g mandler

50 g soltørrede tranebær

50 g solsikkekerner

100 g grahamsmel

225 g hvedemel lidt olivenolie til at pensle med

 

Smuldr gæren direkte i Lékués Bread Maker-form. Tilsæt vand, og rør, til gæren er opløst. Rør salt, honning og olivenolie i.

Hak mandlerne lidt groft. Rør dem i dejen sammen med soltørrede tranebær og solsikkekerner.

Rør grahamsmel og hvedemel i dejen. Dejen skal være ret flydende.

Saml dejen med en dejskraber, og pensl dejens overflade med olie.

Saml formen omkring dejen (se foto). Pak formen ind i husholdningsfilm, og stil den i køleskabet i mindst 7 timer eller gerne natten over.

Tænd ovnen på 220º. Tag formen med dejen ud af køleskabet, når ovnen er varm. Fjern husholdningsfilmen, og stil formen i ovnen.

Bag brødet i 30 minutter ved 220º, tag det derefter ud af formen, og læg det på en bageplade med bagepapir. Skru ovnen ned til 200º, og bag brødet i yderligere 20 minutter.

 

Bagetips: Den særlige Bread Maker-form fra Lékué, som anvendes i denne opskrift, er specielt designet til langtidshævet og æltefrit brød. Den er fremstillet af silikone og fungerer både som røreskål, hæveform og bageform. Når dejen skal hæve i Bread Makeren, skal formen lukkes sammen omkring dejen og pakkes ind i husholdningsfilm. Så er det nemt at få plads til den i køleskabet. Bread Makeren tåler høje temperaturer, så når dejen er hævet, sættes formen direkte i ovnen og er med at give brødet en flot oval facon.

I samarbejde med MAD!